Så sent som i går kunne Lee fortælle om historien bag udgivelsen af Ys: The Oath in Felghana, samt hans positive erfaringer med PSP/Vita-versionen af spillet - alt det kan du læse i anmeldelsen lige her.
Eventyret er dog nu også udkommet til PC, og det må siges indtil videre at have været en succes, for kigge på Steams salgsliste, vil man se at Ys: The Oath in Felghana har indtaget førstepladsen foran spil som The Elder Scrolls V: Skyrim, Call of Duty: Modern Warfare 3 og Kingdoms of Amalur: Reckoning.
Vi ved naturligvis godt at dette alt sammen er baseret på førstedagssalg af et spil som koster væsentlig mindre end de konkurrende stortitler, men ikke desto mindre er vi glade på udgiveren XSEED's vegne.
