Wesker-stemmeskuespiller har angiveligt lige lækket Resident Evil 4: Remake

Tekst: Magnus Groth-Andersen
Publiceret 2021-11-30

Vi ved jo allesammen godt at Capcom i sidste ende vil løfte sløret for Resident Evil 4: Remake. Adskillige insidere har allerede afsløret det, og det ville da også kun give mening, eftersom Resident Evil 2 og Resident Evil 3 har været store succeser for virksomheden.

Men nu tyder det på at der er ved at komme reelle beviser på bordet. Som VGC skriver, så formåede DC Dougles, der er stemmen bag karakteren Albert Wesker, at afsløre at han netop arbejder på Resident Evil 4: Remake i et nyt livestream.

Ikke bare det, han valgte sågar at fremvise concept art af hans karakter i spillet, som overraskede mange. Eftersom han ikke selv tegner, så er det vist ret tydeligt at den er god nok.

Capcom har endnu ikke selv kommenteret på sagen.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage