Vi ved med sikkerhed at 2K Games har etableret et nyt superstudie ved navn Cloud Chamber, som har til formål at udvikle Bioshock 4. Men mere end det ved vi endnu ikke. Dog siger et nyt rygte, at vi godt kan forvente at spillet afsløres formelt næste år, og der er sågar mere endnu.
Ifølge Twitter-profilen "Oops Leaks", der tidligere har afsløret korrekte detaljer om nogle af de største spil og de største studier, så kommer spillet til at hedde "Bioshock: Isolation". Ikke bare det, det vil blive afsløret næste år. Mere specifikt skriver profilen:
"#Bioshock Isolation (title may change) logo variant
- Set in a new-to-franchise isolated dystopian city
- Unreal Engine 5
- Developed by Irrational Games veterans and people who worked on Watch Dogs: Legion, Shadow of the Tomb Raider, Mafia 3, Deus Ex: MD
- Announcement Q1 2022"
Du kan se det logo kanalen snakker om herunder. Naturligvis bør du tage alt det med et gran salt, men nu hvor de siger Q1, så er der ikke lang tid til at vi finder ud af om den er god nok.