Ny Halo Infinite Multiplayer-opdatering giver spillere mere XP for at gennemføre kampe

Tekst: Magnus Groth-Andersen
Publiceret 2021-12-01

Lige nu lader den centrale anke ved Halo Infinite Multiplayer til at være rettet imod progressionen, og mange føler ikke at 343 giver nok ved dørene. De har allerede rettet til, så man får 50XP per gennemført kamp, og nu skruer de yderligere op.

Via en række beskeder på Twitter siger Community Manager John Junyszek, at man nu får langt mere XP per gennemført kamp når man gennemfører dagens første seks kampe. Det ser således ud:


1st Game = 300XP
2nd Game = 200XP
3rd Game = 200XP
4th Game = 100XP
5th Game = 100XP
6th Game = 100XP
7th+ Game = 50XP

Udover det siger Junyszek følgende:

"We know many of you want even larger changes and we're committed to doing so, but those will take time. We made this update based on data and player feedback, and we'll monitor its impact after we push it live tomorrow morning. As always, keep sharing your feedback!"

Opdateringen skulle gerne være live nu, ellers kommer den online inden længe.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage