GeForce Now er i forvejen én af de streaming-løsninger der er blevet rost for at være et bundsolidt supplement til lokal hardware, og nu bliver tjenesten endnu bedre - hvis du er villig til at betale mere. Efter en kort pre-order periode er en ny tier af deres abonnement gået i luften, og er du villig til at opgradere, så er der ret meget at komme efter.
Opgraderer du, så er du ikke længere bundet af HD-grafik i 1080p, men kan i stedet vælge 1440p i 120fps eller 4K i 60fps, dog kan du kun få 4K/60fps via en Nvidia Shield. Desuden har de forøget den tid du kan spille i en enkelt session fra seks til otte timer.
Dette er muligt fordi de Virtual Machines der sender signalet til dig som modtager er udstyret med nye RTX 3080-grafikkort.
Selvom tjenesten nu officielt er "lanceret" i sin forbedrede form, så forholder det sig stadig sådan at konti gradvist opgraderes, så det er ikke sikker at du får et 3080-baseret abonnement lige med det samme.