Det næste Battlefield-spil er angiveligt en "hero shooter"

Tekst: Magnus Groth-Andersen
Publiceret 2021-12-09

DICE flirter allerede med såkaldte "hero shooter"-elementer i Battlefield 2042 via introduktionen af Specialists, særlige karakterer med særlige evner, der bidrager med forskellige ting på slagmarken. Det skyldes primært at netop hero shooter-genren er skudt i vejret efter lanceringen af spil som Overwatch og Valorant, og et nyt rygte siger at det næste spil i serien vil hoppe i med begge ben.

Tom Henderson, der før har bevist at have styr på hvad der foregår hos DICE, skriver via Twitter, at Battlefield 2042 er ment som et skridt i den retning, og at efterfølgeren vil gå hele vejen:

"The next Battlefield title is scoped as a hero shooter of sorts - It's not a removal of specialists, but an enhancement of them. #Battlefield2042 has always been intended to be a stepping stone to a "hero shooter" with a Battle Royale - It was just executed poorly."

Naturligvis bør du tage alt dette med et gran salt for nu, men Henderson har vist sig at være relativt pålidelig.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage