Det er erfarne kræfter, der kommer til at stå bag multiplayer-delen i det kommende Assassin's Creed III. Det er nemlig Ubisoft Annecy, der står for udviklingen - det samme studie, der lavede multiplayer-delene af Assassin's Creed: Brotherhood og Assassin's Creed: Revelations.
Chefudvikleren er dog ny. Det er nemlig Tim Browne, der tidligere har arbejdet på spil som Operation Flashpoint: Red River, Operation Flashpoint: Dragon Rising og Pirates of the Caribbean: At World's End. Det har han selv afsløret på sin Twitter-profil.
Ubisoft har ikke afsløret nogle detaljer om Assassin's Creed III-multiplayer-delen endnu. På spillets Xbox Live Marketplace-profil loves der dog multiplayer for 1-8 spillere - og i en kort periode nævnte den også co-op for op til fire spillere, selvom den oplysning senere blev fjernet. Hmm.