For nylig fik vi muligheden for at tale med Henry Cavill, og spurgte ham om hvilket spil han helst gerne ville medvirke i filmatiseringen af. Han svarede Red Dead Redemption 2, men det er ikke det eneste spilbaserede projekt han ønsker at blive en del af.
Tidligere har han uploadet et billede til Instagram, hvor han angiveligt har siddet med en manuskriptside fra det originale Mass Effect i hånden, som fik mange til at spekulere, og for nylig blev han så spurgt af GamesRadar, om han ville medvirke i en sådan serie:
"Very much so, yeah, all depending on how they're executing it. The world of adaptation can be heavy or light. When I like a product, I prefer the adaptation to be less changed from the source, so it all depends."
Amazon er angiveligt tæt på at lande en aftale om rettighederne på en Mass Effect-serie, og til det svarede han:
"I think it's found a home, hasn't it? If [it] finds a home, I would love to have a conversation."