Peter Molyneux har allerede solgt for $52 millioner NFT-land i hans nye spil

Tekst: Magnus Groth-Andersen
Publiceret 2021-12-16

Tidligere på ugen løftede Peter Molyneux, den kontroversielle skaber bag blandt andet Curiosity og Godus, et nyt Blockchain-baseret NFT-spil, hvor forretningsejere kan købe et stykke unikt NFT-land, og derefter tilsyneladende drive forretning der ved brug af deres nye kryptovaluta LegacyCoin.

Selvom spillet først er ude i 2022, og at vi ikke har set en flig gameplay, billeder eller flere konkrete detaljer, så blev der afholdt en auktion, hvor dette land blev solgt. Som IGN skriver så solgte Molyneux for $52 millioner på få dage.

Han solgte faktisk ét specifikt stykke land, ved navn "London Plot" for $900.000. Indtil videre kan disse NFT-ejere ikke foretage sig noget som helst med deres digitale "ejendom". De kan vente til at 22cans har udviklet spillet, og lanceret det i 2022.

Molyneux selv har ikke kommenteret på salget.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage