343 Industries afslørede allerede tidligere på året, at grund af en for stor arbejdsbyrde, så valgte de at udskyde implementeringen af både online og lokal co-op i singleplayer-kampagnen. Det har ikke forhindret spillet i at høste flotte anmeldelser, men det viser sig at du faktisk godt kan spille spillet via lokal co-op takket være en teknisk fejl, der måske rettes inden længe.
Det er Twitter-bruger NobleActual der har fået det til at virke, og det virker tilsyneladende både på Xbox og PC, dog slår han så absolut fast, at det her faktisk ødelægger spillet, både kampagnen, FOB-baser og en masse andet.
"Obviously broken though. 2nd player has no hud, FOB's are broken, story is broken, etc. Still fun to rip around in! Just an FYI for latecomers: this has bricked my saves and is not something that can be easily replicated. I would not recommend trying this!"
Via Twitter-linket ovenstående kan I få de nødvendige instruktioner, men vi kan forestille os, at nu hvor det faktisk kan ødelægge en save-fil, så vil 343 rette det her inden længe.