Tidligere IGN-redaktør mener at vi spiller Breath of the Wild II til November næste år

Tekst: Magnus Groth-Andersen
Publiceret 2021-12-20

Vi har fået en enkelt teaser, og en kort gameplay trailer fra The Legend of Zelda: Breath of the Wild II, men det er som sådan også det. Alligevel svirrer rygterne naturligvis om hvornår vi mon ser spillet udkommer, og angiveligt er der kommet noget nyt på bordet.

I den seneste udgave af IGN's Nintendo Voice Chat-podcast fortæller IGN's Editor-in-Chief igennem mange år, og nu Chief Content Officer, Peer Schneider, at han snakkede med diverse branchefolk ved Game Awards, og fik det indtryk at Breath of the Wild II vil agere punktum på et stort 2022 for Nintendo, der har planer om at lancere en række signifikante titler.

"I was able to hang out with some people from the industry [after The Game Awards] and it does sound like Nintendo is going to have a pretty good next year. So, I would not take the absence of big stuff at [The Game Awards] as a sign that maybe Breath of the Wild is delayed or that they don't have other stuff, because it sounds like... people at Nintendo are very excited about 2022."

Han snakkede konkret om november, men var mindre klar i spyttet der. Vi krydser fingre for at Nintendo for alvor leverer det ene store spil efter det andet næste år.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage