Ingen Grand Theft Auto V i år?

Gamestop regner ikke med det
Tekst: Rasmus Lund-Hansen
Publiceret 2012-03-23

Rockstar har indtil videre holdt munden lukket med syv sejl, når det kommer til en mulig udgivelsesdato for Grand Theft Auto V. Det forhindrer dog ikke andre i at dele deres vurdering, hvilket den amerikanske del af GameStop netop har gjort - og de regner ikke med at se spillet i 2012, siger de.

GameStop-bossen Tony Partel siger, at firmaet medregner spil som Borderlands 2, Halo 4, Assassin's Creed III, Resident Evil 6, Max Payne 3 og det nye Call of Duty i deres salgsprognoser for året, men at Grand Theft Auto V ikke er blandt de titler, de forventer at se i år.

"Hvad angår GTAV, så har vi ikke nogen oplysninger, vi kan dele på dette tidspunkt, så vi har ikke medtaget spillet i vores prognoser. Vi ville justere vores estimat hvis vi vidste, at GTA udkom i år", siger han ifølge CGV.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage