Elden Ring fylder omtrent 45GB på PS5

Tekst: Magnus Groth-Andersen
Publiceret 2021-12-25

Det er ikke bare Horizon Forbidden West der er blevet målt og vejet for nylig, for også det kommende Elden Ring har nu fået et størrelsesestimat på PlayStation 5-platformen.

Mere specifikt er det igen PlayStation Game Size, der har spottet et upload af kildefiler til PlayStation Store, og kan via Twitter afsløre, at Elden Ring kommer til at fylde 44.472GB på PS5, dog uden en opdatering på lanceringsdagen, der kan forøge den samlede størrelse.

Desuden fremgår det at du kan preloade spillet to dage før den egentlige lancering, altså d. 23 februar.

Glæder du dig?

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage