Det har været lidt forvirrende at granske den aftale der eksisterer imellem Warner Bros. og streamingtjenesten HBO Max, lige siden tjenesten også blev lanceret herhjemme. Hvorimod nogle af de lovede biograftitler ankom samme dag på tjenesten, så har det modsatte stort set været tilfældet alle gange.
Så hvordan er det med Matrix Resurrections? Af hvad vi kunne grave frem, så stod den faktisk til først at ankomme 45 dage efter den ellers planlagte premieredato i dag d. 22 december, altså i februar, selvom at den netop nu er tilgængelig på HBO Max i USA.
Men grundet nedlukningen af de danske biografer har vi netop modtaget en pressemeddelelse fra SF Film, der distribuerer filmen i Norden, og de slår nu fast at den kan lejes digitalt fra d. 24 december.
- Det er naturligvis trist med de nye restriktioner, som gør, at vi i højere grad end planlagt, må blive hjemme i julen og tiden derefter. Men under disse omstændigheder, så føles det godt, at vi får mulighed for at tilbyde store filmoplevelser, som The Matrix Resurrections, til alle, der er hjemme i julen, og at Matrix-fansene ikke behøver at vente længere på endeligt at se filmen", siger Jessie Ross Skärvad, Head of Marketing & Sales på SF Anytime.
Den kan specifikt lejes via SF Anytime og streames. Det er dog, så vidt vi ved, stadig tanken at filmen lanceres på HBO Max uden yderligere omkostninger der i februar.
Ja, lidt forvirrende, men vi håber I er blevet klogere på det.