Kojima Productions arbejder tilsyneladende på adskillige projekter

Tekst: Magnus Groth-Andersen
Publiceret 2021-12-31

Kojima Productions blev grundlagt af Kojima selv efter hans exit fra Konami, og selvom at der nu arbejder adskillige hundrede ansatte i studiet i Tokyo, så har det hele tiden virket som om at de kun havde ét aktivt projekt i støbeskeen af gangen.

Det er dog ikke tilfældet. I et interview med Famitsu bekræfter Kojima selv, at studiet faktisk har to projekter i støbeskeen, og at begge er under aktiv udvikling.

Det ene beskrives som værende det store, centrale projekt, som der efterhånden er beviser for er en efterfølger til Death Stranding. Men den anden titel fremstår lidt mindre, og ikke bare det, Kojima selv beskriver det som et "challenging project".

Desværre siger han ikke mere om projektet, så vi må vente og se. Det skal desuden siges at Kojima Productions nu også har en division dedikeret til film og serier.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage