Ét af de centrale ved lanceringen af Cyberpunk 2077, var at CD Projekt RED bevidst havde gemt last-gen udgaven af spillet væk, og vi så først hvor skidt det stod til på PS4 og Xbox One kort efter lanceringen.
Sådan bliver det dog ikke for Dying Light 2 Stay Human, for Techland har i sinde at fremvise den version af spillet inden lanceringen, og mere specifikt i denne måned. Studiets Community Manager har afsløret via Twitter, at vi kan regne med at se gameplay fra PS4- og Xbox One-udgaven af spillet her i januar:
"A lot of people were asking me on Discord, so I think it's only fair to also say it here:
We're planning to show old-gen gameplay as we know how important it is for our players. I cannot share any dates yet, you can expect it to be shown in January
#Dyinglight2
@DyingLightGame"
Præcis hvordan spillet kører er endnu svært at sige, men det er da positivt at de gerne vil vise os disse versioner inden lanceringen.