Over 15 millioner spillere downloadede Splitgate-betaen

Tekst: Magnus Groth-Andersen
Publiceret 2022-01-04

Det stod klart for udvikleren 1047 Games hvor stor en succes de havde mellem hænderne kort efter at Splitgate gik i åben beta. Her blev serverne så overbelastede, at udvikleren var tvunget til at tage spillet offline for en stund, og sammensatte derefter en ny plan baseret på al den feedback de fik fra entusiastiske fans.

Og vi ved nu lidt mere om præcis hvor stor den her beta-test har været. Som PlayStation Lifestyle skriver, så har 1047 officielt afsløret, at beta-testen blev downloadet over 15 millioner gange.

Der er allerede blevet investeret 6167 års spilletid i Splitgate, og det betyder også at 1047 har modtaget en masse interesse fra glade investorer. Faktisk har de indsamlet over $100 millioner, og det betyder at de har hyret flere ansatte.

"We'll have a lot to share in 2022 for Splitgate," siger studiet i samme meddelelse.

Hvad synes du om spillet?

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage