PlayStation 5 udkom i november 2020, og selv den dag i dag er det uhyre svært at få fingrene i en maskine. Men alligevel, produktionsbesværligheder til trods, så lader det til at konsollen ledte igennem hele 2021 i Danmark, Sverige og Finland.
GamesIndustry-analytiker og skribent Christopher Dring har, via Twitter, udgivet en række små bidder af information om hvordan det europæiske spilmarked har set ud i 2021, og her slår han fast at selvom Nintendo Switch generelt har domineret Europa, så er der enkelte markeder hvor PS5 leder an:
"So getting closer to the big 2021 review. Another year dominated by Nintendo Switch across a bunch of European territories, although PlayStation 5 looks set to be the leader in UK, plus smaller markets like Sweden, Denmark and Finland"
Han slår desuden fast at It Takes Two er den mest populære nye IP på det europæiske marked. Dring slår fast, at Microsofts måde at overleverer statistik på, så det er umiddelbart lidt mere kompliceret at vurdere deres tal - dog får vi mere at vide i deres store årsrapport inden længe.