Efter masser af spekulation, og sågar rygter om den skulle være helt aflyst grundet den store komponentmangel, så er den her endelig. Under CES har Samsung løftet sløret for S21 FE 5G, lige inden det forventes at de også afslører den nye S22-serie.
Telefonen ankommer i farverne Graphite, White, Olive og Lavender til en pris der starter 5999 kroner for 128GB plads. Derudover er den udstyret med en Snapdragon 888, selvom at vi nu kommer til at se Snapdragon 8 Gen 1 SoC'er i årets flagskibe, men der er et 120Hz AMOLED 2X-panel også, som Samsung tidligere har været kendt for.
Batteriet er på 4500mAh, og Samsung påstår at batteriet har været et større fokus denne gang. Derudover er der alle flagskibsspecifikationerne, fra IP-certificering til trådløs opladning, fra tre kameralinser bag på til op til 8GB RAM.
"Hos Samsung er vi fokuseret på at kunne levere de nyeste mobile innovationer til endnu flere mennesker. Vi fik god respons på Galaxy S20 FE og Galaxy S21-serien. Så vi anvendte den samme tilgang til S21 FE 5G og udstyrede den med de førsteklasses funktioner, der betyder mest for vores loyale Samsung Galaxy-fans," Siger Claus Holm der er IM Director og Landechef i Samsung Danmark.
Du kan se den herunder.