Senere i dag vil LG afholde deres gigantiske CES-konference, der godt nok er digital, men fortsat byder på et hav af spændende produktlanceringer, særligt for dem der i forvejen har hang til OLED-paneler. Denne gang er temaet "Display Your Universe", og der introduceres nye teknologier som "OLED.EX", transparante og fleksible paneler, nye gaming-orienterede OLED-paneler og meget mere.
Men nu handler det om de kommende fjernsyn, der er opdelt i to kategorier; de opgraderede 4K OLED-paneler, inklusiv G2 og C2, samt de nye 8K QNED Mini LED-fjernsyn.
Dem der har tøvet med at købe et C9, et CX eller et C1 tidligere vil blive glad for at høre, at den nye OLED Evo-teknologi nu er at finde i den billigere C-model, og dermed kan man sikre højere lysstyrke, højere HDR-certificering og bedre kontrast. De lover bedre højtalere og en bedre brugerflade i form af WebOS 22, som nu inkluderer personlige profiler.
Det nye G2 kommer i 55, 65 og 77 tommer, men der er også et nyt 83 tommer format, som alle har tyndere skærmkant, og nærmest en halvering af vægten.
I forhold til de nye QNED 8K-modeller, så introducerer LG et "100 % color volume" line-up bestående af den nye LG QNED90-sere, som går helt op til QNED99, som du kan se herunder.
<bild></bild>