Henover weekenden er der opstået rygter om, at Bethesda har trukket stikket på det kommende Prey 2. Ifølge den hollandske side PS Focus (Google-oversat link), som citerer en "pålidelig kilde", er spillet stort set blevet droppet af Bethesda, og der skulle komme en officiel melding senere på ugen.
Sidste måned tvang Bethesda-ejeren Zenimax flere af spillets udviklere til at droppe deres planlagte Prey 2-foredrag på GDC-messen, hvilket selvfølgelig har givet brænde til rygtebålet.
Amerikanske Joystiq har taget fat i Bethesda for en kommentar på rygtet, men det eneste svar, de har fået indtil videre, er "ingen kommentarer".
Det står i skarp kontrast til de tidligere rygter om aflysningen af Doom 4, hvor Bethesda hurtigt var ude og bekræfte, at det spil stadig er på vej.