Bekræftet: Naughty Dog arbejder på adskillige projekter lige nu

Tekst: Magnus Groth-Andersen
Publiceret 2022-01-07

Naughty Dog forbliver Sonys nok vigtigste og mest prominente PlayStation-studie, og derfor er det uhyre vigtigt for hele platformen hvad de arbejder på. Engang arbejdede de på ét projekt ad gangen, så overgik de til to, og indså hurtigt at det ikke fungerede, men nu prøver de igen.

Under CES bekræftede co-præsident Neil Druckmann, at de lige nu er overgået til en struktur hvor de har "multiple game projects" under aktiv udvikling.

"And we're dying to share with you the multiple game projects we have in the works at Naughty Dog," sagde han specifikt, som du kan se lige her.

Vi går ud fra at det ene projekt er multiplayer-komponenten til The Last of Us: Part II.

Hvad håber du ellers de arbejder på?

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage