Rygte: PlayStation 5 får meget snart VRR-understøttelse

Tekst: Magnus Groth-Andersen
Publiceret 2022-01-08

Selvom at HDMI 2.1-standarden sikrer at Variable Refresh-Rate er en fast del af spiloplevelsen, og at PlayStation 5-konsollen har en HDMI 2.1-port, jamen så blev konsollen faktisk lanceret uden denne specifikke teknologi, og Sony har ikke implementeret det siden, til trods for at Xbox Series X er udstyret med VRR.

Og skulle du ikke vide hvad VRR gør, så tillader det konsollen at skræddersy billedehastigheden til indholdet, fra 24fps til 60fps, fra 50fps til 120fps, som i visse tilfælde kan sikre en mere stabil spiloplevelse.

Men nu kommer VRR angiveligt til PS5. HDTVTest siger nemlig, at nu hvor Sonys nyeste PlayStation Ready Bravia-fjernsyn lanceres her i foråret, som understøtter VRR, så vil PS5 få en firmware-opdatering i samme ombæring, der introducerer netop denne feature.

Præcis hvornår ved de ikke, men det giver god mening, når nu de nye A90K- og A80K-modeller er "skræddersyet" til PS5.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage