Vi kunne faktisk ikke få God of War til at køre via Windows 11

Tekst: Magnus Groth-Andersen
Publiceret 2022-01-13

I går eftermiddags gik vores anmeldelse af God of War på PC i luften, og her noterede vi, at spillet primært er blevet oplevet via Windows 10. Det er der en ret god grund til.

Gamereactor prøvede nemlig i adskillige omgange at teste spillet, og optage gameplay til en sammenligning med PS4- og PS5-versionen, på en kraftfuld RTX 3090-udstyret maskine med Windows 11. Vi testede med en udleveret Steam-kode, som kørte glimrende på Windows 10, men vi testede med adskillige Windows 11-baserede testmaskiner, og kunne ikke få spillet til at køre på nogle af dem.

Spillet stoppede med at virke få sekunder efter opstart, og igen; sådan oplevede vi det på alt lige fra bærbare fra Asus til vores egen benchmark-maskine.

Kan Sony nå at fikse dette? Ja, uden tvivl, men har du opgraderet til Windows 11 er det måske værd lige at få det bekræftet inden du køber spillet.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage