For noget der ligner en måned siden kunne Jason Schreier ovre hos Bloomberg afsløre, at PlayStation planlægger at lancere en mere direkte konkurrent til Game Pass på Xbox og PC, men præcis hvordan denne tjeneste vil se ud aner vi ikke.
Han sagde dog at den ville lande i løbet af foråret, og det synes nu sandsynligt at Sony er ved at planlægge den her lancering. Som blandt andet IGN kan bekræfte, så har Sony orienteret diverse butikskæder om at de skal stoppe salget af forudbetalte PlayStation Now-kort inden d. 21 januar.
Den officielle forklaring fra Sony lyder således:
"Globally, we are moving from PlayStation Now gift cards to focus on our current cash denomination PlayStation gift cards, which can be redeemed for PlayStation Now."
Timingen er dog en kende sjov, så mon ikke vi hører mere til denne Game Pass-konkurrent inden længe?