Anklager mod Activision Blizzard var det der ledte til Microsoft-køb

Tekst: Magnus Groth-Andersen
Publiceret 2022-01-20

I løbet af de sidste par år har et gigantisk net af efterforskninger, anklager og pres fra alle leder og kanter strammet om Activision Blizzard CEO Bobby Kotick, og selvom han, ud af til, lod til at holde fast i sin position, så virker det som om at han så en udvej i et salg af virksomheden.

En banebrydende rapport fra Bloomberg påstår, at Kotick så dette salg som en udvej, en vej væk fra alle disse anklager, og en måde hvorpå han kunne gøre exit med et gyldent håndtryk uden at tabe ansigt.

Åbenbart ringede Phil Spencer direkte til Kotick efter nyhederne om at Kotick personligt havde chikaneret og sågar truet tidligere ansatte. Spencer udtrykte dyb skuffelse over hans adfærd, men sagde også at Microsoft ville være interesserede i et potentielt køb.

Derfra blev hele planen åbenbart kørt i stilling på bare få uger. Faktisk var Microsoft ikke den første kandidat, eftersom Kotick angiveligt skulle have ringet til blandt andet Mark Zuckerberg for at høre om Facebook (eller Meta) ville være interesserede, men det var de ikke.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage