EA's EM-spil bliver FIFA-udvidelse

Udkommer kun som DLC
Tekst: Rasmus Lund-Hansen
Publiceret 2012-03-29

Lige siden VM i 1998 har EA Sports haft tradition for at udgive et selvstændigt fodboldspil i forbindelse med alle EM- og VM-slutrunderne. Men den tradition bliver brudt i år.

I stedet for at udgive et selvstændigt Euro 2012-spil, bliver EA Sports UEFA Euro 2012 udgivet som en DLC-udvidelse til FIFA 12. Det skriver det engelske brancheblad MCV.

Pakken indeholder alle 53 UEFA-medlemmers landshold, såvel som de otte stadions, der bliver spillet på i slutrunden.

Hvad siger vores fodbold-glade læsere, er det kanon eller kaput med en EM-DLC-pakke frem for et selvstændigt EM-spil?

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage