Vi har efterhånden ventet ret lang tid på Tango Gameworks' spændnede nye projekt, Ghostwire Tokyo, som nærmest siden afsløringen kun har fået to trailere. Dog har det tidligere været indikeret, at spillet ville ankomme her i begyndelsen af året, og noget kunne tyde på at det holder stik.
Som MP1ST skriver, så formåede Sony kortvarigt at opdatere deres PlayStation Network-salgsopstilling for spillet med en udgivelsesdato, for så at fjerne den hurtigt.
Her fremgik det at spillet udkommer d. 24 marts, som naturligvis ikke er blevet bekræftet af Bethesda endnu. Vi regner dog med at den er god nok, og du kan se et billede herunder.