Activision Blizzard har fyret næsten 40 ansatte på grund af "workplace misconduct"

Tekst: Magnus Groth-Andersen
Publiceret 2022-01-23

Microsoft har købt Activision Blizzard midt i virksomhedens værste stormvejr nogensinde. Der er flere undersøgelser igang, der har til formål at rode ud i de ringe arbejdsforhold og den nærmest systematisk undertrykkelse af de ansatte, og noget tyder på at den dårlige opførsel har været et så bredt fænomen, at de har måtte skille sig af med rigtig mange medarbejdere.

Wall Street Journal kan bekræfte, at siden undersøgelserne af firmaets arbejdsforhold begyndte, så har Activision Blizzard modtaget omtrent 700 beskeder fra ansatte, som ønsker at indberette en klage - og det er bare siden sidste juli. Indtil videre er 90% blevet grundigt gennemgået, og det har resulteret i 37 fyringer.

Ydermere er 44 ansatte blevet straffet på den ene eller den anden måde på grund af "sexual harassment and other misconduct."

20% af den samlede stab har underskrevet et dokument, der beder Kotick om at træde tilbage som CEO, et ønske de nok nu får opfyldt via Microsoft-købet.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage