Prince of Persia-kildekode fundet

Befandt sig i udviklerens fars skab
Tekst: Rasmus Lund-Hansen
Publiceret 2012-03-30

Jordan Mechner, skaberen af det oprindelige Prince of Persia, fik sig en glædelig overraskelse, da hans far for nyligt sendte ham en kasse med ting, der havde stået bagerst i et opbevaringsskab.

For blandt æsker med spansk-sprogede udgaver af hans klassiske spil Prince of Persia og Karateka, fandt Mechner også tre 3,5" disketter, der indeholder kildekoden til den oprindelige Apple II-udgave af Prince of Persia - kildekode, som Mechner forgæves har ledt efter de sidste ti år.

På sin blog lover Mechner, at han vil forsøge at trække koden ud af disketterne (der er langt mellem maskiner, der kan den slags i dag) og frigive den på Internettet.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage