For en uge siden afslørede Blizzard noget så sjældent som en helt ny IP i form af et overlevelsesspil med fantasyelementer. Da det var første gang, vi hørte om spillet, og Blizzard samtidigt er kendt for at give sig god tid med deres projekter, gik vi ud fra, at en lanceringsdato lå et godt stykke ude i fremtiden.
Dette er dog ikke nødvendigvis tilfældet. På Twitter skriver spillets Project Lead, Craig Amai, følgende:
"Once upon a time this dream project was humble pitch deck on my desktop. Now it's a team full of caring and passionate people sharing a vision I couldn't be prouder to be part of."
Og det var helt tilbage i juli 2017, at de første skitser til det endnu unavngivne spil havde på projektlederens bord. Det afslører PC Gamer, som har studeret hans LinkedIn-profil. Det kommende spil har derfor været under udvikling i mere end 4,5 år.
Nu er præproduktion selvfølgelig langt fra det samme som fuld udvikling, men det tegner alligevel godt for dem af os, der håber på snart at høre mere om det kommende spil.