Tilbage i 2009 tildelte Europa-Kommissionen chipproducenten Intel en både på hele 1,06 milliarder dollars. Dengang blev det vurderet, at Intel havde brudt europæisk monopollovgivning ved at udnytte sin dominerende markedsposition til gennem klækkelige rabatter at lokke producenter som HP, Dell og Lenovo til at anvende deres mikroprocessorer på bekostning af den primære konkurrent AMD.
Intel appellerede afgørelsen, og nu, tolv år senere, har Den Europæiske Unions Ret (den næsthøjeste domstol inden for EU) besluttet at omstøde kendelsen. Det skyldes, at den analyse, som dommen oprindeligt blev foretaget på baggrund af, vurderes til at have været mangelfuld. Det skriver ENGadget.
Sagen kan dog stadig appelleres til EU-Domstolen, som er den øverste domstol inden for den Europæiske Union.