New York Times køber hitspillet Wordle

Tekst: Jakob Hansen
Publiceret 2022-02-01

New York Times er kendt som en sand bastion inden for journalistikken. En avis - der trods meget berettiget kritik - med dygtige og pågående reportere, formår at sætte den globale dagsorden. Og så er de også kendt for deres udfordrende krydsogtværs.

Vi gætter på, at det er det sidste, som har nu har fået NY Times til at smide et syv-cifret beløb efter ordspillet Wordle, der kan spilles gratis online. Siden lanceringen i oktober sidste år har spillet fået mere én million daglige brugere, og de skal altså vænne sig til fremover at klikke sig igennem New Yorks Times digitale spalter for at få adgang til kulthittet.

"I am incredibly pleased to announce that I've reached an agreement with The New York Times for them to take over running Wordle going forward," skriver spillets enlige udvikler Josh Wardle på Twitter. "If you followed along with the story of Wordle, you'll know that NYT games play a big part in its origins and so this step feels very natural to me."

Også avisen The Washington Post har indirekte kontakt med spilbranchen, da den siden 2013 har været hjørnestenen i Jeff Bezos medieemperie. Den stenrige stifter af Amazon ejer selvfølgelig også Amazon Game Studios.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage