Epic Mickey 2 også til PC/Mac

Flere platforme til episk mus
Tekst: Rasmus Lund-Hansen
Publiceret 2012-04-02

Epic Mickey er ikke længere forbeholdt konsolejere. Disney har over for det amerikanske magasin Game Informer slået fast, at Epic Mickey 2: The Power of Two også vil udkomme på PC og Mac.

I stil med blandt andet Blizzard og Valves spil, bliver PC/Mac-versionen én udgivelse, hvor begge udgaver ligger på samme disc. Det kunne dufte lidt af Steamworks-understøttelse, men indtil videre er det ren spekulation.

Om PC/Mac-versioned udkommer samtidigt med konsoludgaverne vides heller ikke.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage