Kunne Hogwarts Legacy udkomme i september?

Tekst: Magnus Groth-Andersen
Publiceret 2022-02-07

Det er ikke nogen præcis videnskab, men nogle gange har vi fået første nys om en potentiel planlagt udgivelsesdato til et givent spil, ved at eksempelvis artbooks eller guides har fået udgivelsesdato først.

Kan det være at Hogwarts Legacy så udkommer i september? Eller mere specifikt d. 6 september? Se, det kan være. Om ikke andet har The Rowling Library spottet at en dedikeret artbook ved navn "The Art and Making of Hogwarts Legacy", som netop handler om spillets tilblivelse, kommer d. 6 september.

September måned er tilfældigvis også der hvor Hogwarts-elever møder ind til et nyt skoleår. Naturligvis er det her, igen, ikke nogen præcis videnskab, så det er slet ikke sikkert, men det er da sjovt.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage