Microsoft afslørede for nogle uger siden, at de ønsker at købe Activision Blizzard, og de har desuden også slået fast, at én af grundene er Activision Blizzards erfaring med Live Service-strukturer og monetarisering på den lange bane.
Og lige nøjagtig den udgiver har enormt meget erfaring med at tjene rekordmange penge på DLC og mikrotransaktioner. Omsætningen har været stigende i det departement i årevis, og for nylig kunne de fremvise deres finansresultater for hele finansåret 2021, og her fremgår det at de har tjent rekordmange penge på netop DLC og mikrotransaktioner.
Mere specifikt har de tjent over $5.1 milliarder i den periode, og de kommer specifikt fra "DLC, subscriptions and microtransactions". Det er en ret betragtelig del af den samlede omsætning på $8.8 milliarder.
Det betyder desuden at de tjener mere på mikrotransaktioner end at sælge konkrete spil.