Skal man tro WiiUDaily vil Nintendo være klar til at lancere Wii U den 18. november i USA, mens det japanske marked vil kunne købe den dagen efter - den 19. november.
Den 18. november er godt nok en søndag, men omvendt blev også den oprindelige Wii lanceret på en søndag i USA (19. november, 2006) så det skulle altså ikke være noget problem.
Nintendo selv planlægger først at sige noget om lanceringen til årets E3-messe, og til den tid vil giganten forhåbentlig også være klar med en lanceringsdato til det europæiske marked.