Xbox Quick Resume forbedres med ny opdatering

Tekst: Magnus Groth-Andersen
Publiceret 2022-02-16

En af de bedste features på Xbox Series X og Series S er Quick Resume, der kan suspendere adskillige spil ad gangen, så du let kan vende tilbage hvor du slap på få sekunder. Trods nogle få problemer kort efter konsolanceringen, så er det i dag ret pålideligt, og nu bliver det endnu bedre.

Via Twitter siger Quick Resume-designer Eden Marie, at de via en ny opdatering gør Quick Resume endnu bedre. Opdateringen er lige på Xbox' Insider-program, og kan derfor snart hentes for alle.

Du får nemlig snart muligheden for at pinne to Quick Resume-titler til toppen af menuen, så du altid, altid kan hoppe ind i de to spil, du gerne samle op på. Når de er pinnet, så er de altid reserveret i Quick Resume, så du aldrig skal starte op fra bunden af.

"Some screens of the "keep in Quick Resume" feature going out to Alpha Xbox Insiders at 2PM PT today! Up to two games can be "pinned" so they won't be lost unless the game updates or you remove it. If you try to add a third game, you'll be prompted to choose which game to remove."

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage