Ubisoft har en lang række projekter i støbeskeen, fra det kommende Assassin's Creed Infinity til det forsinkede Beyond Good & Evil 2 - men nu tilføjer de et nyt projekt til portefolien, og det er baseret på Might & Magic.
Som VGC skriver er Ubisoft begyndt at hyre ind til spillet, og her leder de efter en ansat der kan "champion the brand marketing and product marketability of a new Might & Magic AAA game." Spillet udvikles tilsyneladende at deres Shanghai-baserede studie.
Det er ikke første gang at der kommer et Might & Magic-spil, men noget kunne tyde på at Ubisoft vil give projektet mere tid, flere ressourcer og mere fokus end normalt.
Mon det kunne være et nyt Heroes-spil?