Ubisoft har tidligere sagt, at historien om Assassin's Creed-seriens anden hovedperson, Desmond, vil blive afsluttet inden december 2012. Og der er åbenbart meget, der skal nås inden da.
I hvert fald siger Matt Turner, hovedforfatter på Assassin's Creed III, til CVG, at det kommende spil vil bruge endnu mere tid i selskab med Desmond end nogen af sine forgængere.
"Alt hvad jeg kan fortælle om Desmonds historie er, at man kommer til at opleve mere Desmond end nogensinde før", siger han. "Vi bruger mere tid i nutiden end vi har gjort i de forrige spil".