Arbejdstilsyn sikrer første afgørende sejr mod Activision Blizzard i retten

Tekst: Magnus Groth-Andersen
Publiceret 2022-02-19

The California Department of Fair Employment and Housing, eller DFEH, har i en længere periode kørt en efterforskning, og efterfølgende en sag mod Activision Blizzard på vegne af et utal af medarbejdere, der har kunne fortælle om ringe arbejdsvilkår, systematisk chikane, undertrykkelse og nærmest alt derimellem. Ydermere er sagen kun blevet værre af at Activision Blizzards ledelse angiveligt har destrueret bevismateriale, og nægtet at samarbejde i visse henseender.

Retsagen er endnu ikke rigtig gået i gang, men allerede nu har DFEH sikret en afgørende sejr, eftersom at de har fået medhold i at tage vidnesbyrd fra projektansatte og såkalte "temporary workers" til at gælde på samme niveau som fastansatte.

Activision Blizzards advokater havde ellers argumentere for, at disse vidnesbyrd skulle samles i en helt separat anklage, og dermed skulle sagerne køres sideløbende. Dog sagde Los Angeles' højsteretsdommer, Timothy P. Dillon at disse medarbejdere var "essentially employees".

Den egentlige retsag begynder først om et år.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage