Rygte: Spencer påbegyndte Activision-forhandlinger dage efter eksplosive rapporter om Kotick ramte nettet

Tekst: Magnus Groth-Andersen
Publiceret 2022-02-22

Anklagerne og de dybdegående undersøger af Activision Blizzard har været været i gang længe efterhånden, og de falder ret meget pladask oven i det storstilede salg til Microsoft for et historisk højt milliardbeløb. Spekulationen har hele tiden gået på at disse to begivenheder har hængt sammen, og det siger et nyt rygte da også at de er.

Den originale rapport, der satte skub i særligt anklager imod CEO Bobby Kotick, landede d. 16 november, og som CNBC skriver, så fremgår det nu via retsdokumenter at forhandlingerne imellem Microsoft og Activision Blizzard blev påbegyndt d. 19 november, efter at Activision Blizzards aktieværdi faldt med 11% kort efter et væld af artikler om emnet blev publiceret.

Anklager om systematisk undertrykkelse og ringe arbejdsforhold udkom naturligvis før d. 16 november, men det var via artiklen om Koticks personlige indblanding at Microsoft angiveligt valgte at angribe. Desuden ved vi nu også at forhandlingerne begyndte dagen efter at Spencer selv slog fast offentligt at de skulle "evaluate all aspects of our relationship with Activision Blizzard and making ongoing proactive adjustments".

"On November 19, 2021, in the course of a conversation on a different topic between Mr. Spencer and Mr. Kotick, Mr. Spencer raised that Microsoft was interested in discussing strategic opportunities between Activision Blizzard and Microsoft and asked whether it would be possible to have a call with [Microsoft CEO] Mr. Nadella the following day," står der i retsdokumenterne.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage