Nintendo har nu også købt et studie

Tekst: Magnus Groth-Andersen
Publiceret 2022-02-25

Selvom det forekommer en gang imellem, så er det uhyre sjældent at Nintendo opkøber studier, og det er som oftest partnere de har haft lange, solide samarbejder med igennem årene. Det er præcis hvad der er sket her, for Nintendo har købt studiet SRD Co.

Som GamesIndustry skriver har Nintendo foretaget et af de meget sjældne studiekøb, og har købt det Tokyo-baserede studie, der forventes at blive en del af organisationen inden d. 1 april 2022. Præcis for hvor meget er ikke offentligt kendt.

SRD har assisteret på Nintendo-spil siden NES-dagene, men har ikke på den måde udviklet storladne eksklusiver på egen hånd - senest udgav de Game Builder's Garage sidste år. Ifølge den officielle meddelelse vil dette købe "serve the management base of SRD and secure the availability of software development resources for Nintendo."

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage