Først var det Facebook, der ændrede deres navn til Meta og derfor begyndte at snakke om et såkaldt "metaverse" nærmest non-stop, men andre faldt pladask for det, og det er nu et af de hotteste termer i tech- og mediebranchen. Men hvad betyder det egentlig? Er det bare et virtuelt økosystem, er det VR og AR? Det lader få til egentlig at vide.
Og netop den vaghed kritiserer Valve CEO Gabe Newell. I et interview med PC Gamer siger Newell nemlig, at de fleste der taler om et "metaverse" har ingen idé om hvad det er:
"There's a bunch of get rich quick schemes around metaverse. Most of the people who are talking about metaverse have absolutely no idea what they're talking about. And they've apparently never played an MMO. They're like, 'Oh, you'll have this customizable avatar.' And it's like, well... go into La Noscea in Final Fantasy 14 and tell me that this isn't a solved problem from a decade ago, not some fabulous thing that you're, you know, inventing."
Newell siger dog, at reelt nyttig teknologi vil vinde frem i sidste ende, og at tid nok skal skille fårene fra bukkene i det henseende.
Er du lige så fortrøstningsfuld?