Halo Infinite høstede flotte anmeldelser ved udgangen af sidste år, men det stod samtidig klart at 343 Industries betragtede spillet som en slags platform, der kan udvides med tiden. Og det ved vi nu at de har i sinde at gøre, ikke bare via multiplayer-indhold, men også singleplayer-indhold.
Takket være et nyt jobopslag ved vi nu, at studiet leder efter en ny "Writing Director", der har den fine opgave at "create highly innovative and engaging serial narrative content", og ikke bare det, personen skal også "work closely with the Halo franchise team to ensure Seasonal story content both leverages existing Halo lore and adds exciting new chapters to the larger Halo story".
Det lyder ikke umiddelbart som om at der er meget misforstå, det er meningen at Halo Infinite-historien skal udvikle sig over tid. Mange havde allerede lugtet lunten, men nu synes det ret så bekræftet.
Hvad ønsker du at se?