Selvom at Nintendo langt om længe har relativt sømløs online-funktionalitet på Switch-konsollen, så ville nogle mene at der fortsat mangler kritisk infrastruktur og funktioner. Eksempelvis har Nintendo aldrig tilføjet deres udgave af Achievements eller Trophies, men det kan være at dette er et skridt på vejen.
Nintendo har udgivet en opdatering til Switch Online, der tilføjer "Missions & Rewards". Det ligner lidt Xbox Game Pass' Quests-system, der ikke som sådan tilføjer udfordringer til hver enkelt spil, men snarere sætter mere generelle mål for brugeren.
Så du får point for at udføre opgaver som "play software that supports online play", "back up save data", "play NES", og den slags, og du får så Platinum Points, der kan bruges i My Nintendo Store til at købe fysiske ting som nøgleringe og plakater.
Det er dog et meta-system, noget som Nintendo normalt ikke gør sig i.