LG's nye C2-serie står til at blive dyrere end først antaget

Tekst: Magnus Groth-Andersen
Publiceret 2022-03-06

Under årets CES-messe afslørede LG helt nye fjernsyn, der ganske naturligt hedder "2"-serien, altså B2, C2 og G2, og selvom at de ikke afslørede helt konkrete priser, så indikerede de kraftigt at de ville kunne ramme en pris på 42 tommer udgaven af C2 til under $1000.

Mange har ventet på at OLED-fjernsyn falder i pris, men det lader ikke til at LG har kunne formå at sænke den i denne omgang. Via FlatPanelsHD fremgår det i stedet, at man snarere skal se frem til en pris på $1830 for 42-modellen, som i stedet er en ret markant stigning. Priserne ser således ud:

"42-inch: €1,650 (around $1,830 / £1,375 / AU$2,520)
48-inch: €1,800 (around $1,995 / £1,500 / AU$2,750)
55-inch: €2,300 (around $2,550 / £1,915 / AU$3,510)
65-inch: €3,200 (around $3,550 / £2,665 / AU$4,890)
77-inch: €5,400 (around $5,985 / £4,500 / AU$8,245)
83-inch: €7,500 (around $8,310 / £6,250 / AU$11,450) "

Præcis hvordan det bliver i Danmark er endnu ukendt, men denne første konkrete indikation lader til at forslå at det bliver rigtig, rigtig dyrt.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage