Det første Warcraft-spil designet til mobilerne fremvises i maj

Tekst: Magnus Groth-Andersen
Publiceret 2022-03-09

For noget tid siden, via en briefing tiltænkt investorerne, afslørede Blizzard at de faktisk er ved at arbejde på et Warcraft-spil, der er designet fra bunden af til mobile platforme. Vi ved intet om det her spil, om det er Tower Defence, et RTS-spil eller noget helt tredje, men vi ved nu nogenlunde hvornår vi kommer til at få de første konkrete detaljer.

Via et blogindlæg har Warcrafts General Manager, John Hight, slået fast, at det bliver via en dedikeret begivenhed i maj, at vi kommer til at se mere til Warcraft-mobilspillet:

"Beyond World of Warcraft and Hearthstone, we're preparing to get the first game in the Warcraft Universe designed for mobile into your hands. We will tell you more about it in May."

Det bliver spændende at se hvad det er. Og når ja, Blizzard, hvor bliver Warcraft 4 af?

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage