Ny gigantisk CrossfireX-opdatering vil byde på over 80 rettelser

Tekst: Magnus Groth-Andersen
Publiceret 2022-03-09

Det ville være synd at sige, at CrossfireX er kommet godt fra start. Spillet blev haglet ned af negative anmeldelser, og forbrugerne var ikke mere positive stemt overfor hverken Smilegates multiplayer-del eller Remedys singleplayer-kampagne.

Men noget tyder på at de vil blive ved med at rette til, for det er blevet bekræftet, at Smilegate vil introducere over 80 forskellige rettelser via den første store opdatering til spillet siden lanceringen i sidste måned.

Blandt andet frame-rate, rebalanceringer af gameplay-mekanikker, controller-sensitivitet, hitbox-rettelser, respawns og meget, meget mere. Der kommer desuden nye baner, nemlig Invasion (Spectre Mode) og Submarine (melee-only), og ja, ligesom i hovedspilet kan disse to modes og maps kun kombineres på denne ene måde.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage