I omtrent 20 år var det den japanske udvikler Yukes der udviklede WWE-spillene. Det skete først med THQ som udgiver, og siden WWE 2K14 har det så været 2K Games. Men siden skiftet til den seneste udgiver, så har spillet haltet gevaldigt, og her på det seneste har det været så slemt, at WWE 2K21 blev helt aflyst, for at give studiet bag tid til at fikse de systematiske problematikker.
Så hvad skal der egentlig ske? Ja, WWE 2K22 er først lige udkommet, og vil muligvis byde på positive forbedringer, men lige meget hvad siger insideren Fightful, at WWE har overvejet at rykke spilrettighederne til EA i stedet som ny udgiver:
"Multiple sources have stated that WWE has had preliminary discussions with EA about bringing the WWE Games line over to one of the top gaming publishers in the world."
Ingen officielle kilder har kommenteret på historien.